Socialpolitik

Som mennesker er vi født ulige, men bør have lige muligheder for at skabe os den tilværelse, der kommer os selv individuelt og dermed fællesskabet socialt til gode. Ud fra denne betragtning er idéen om velfærdsstaten opstået.
Den danske velfærdsstat er bygget op efter princippet om en universel velfærdsstat, som kommer alle i det danske samfund, uanset baggrund, social status og rang, til gode. Den hyldes i flere dele af verden, men er kommet mere under pres og finansieres i forvejen af et rekordhøjt skattetryk. Dette er ikke holdbart i længden, og dermed risikerer den danske velfærdsmodel at skævvride den fremtidige udvikling med sin indblanding. Dem, den skulle komme til gode, parkeres på en offentlig ydelse til ubestemt tid – fremfor at blive hjulpet frem til at hjælpe sig selv i at bidrage produktivt til samfundet og skabe sig en meningsfuld tilværelse. Hvis ikke den danske velfærdsstat gentænkes og omlægges i en mere effektiv og behjælpelig retning, risikerer vi at have et samfund med mange flere svage, end der reelt er.
I Nye Borgerliges Ungdom er vi imod den universelle velfærdsstat og mener derfor, at de sociale udgifter skal reduceres i videst mulig omgang. Socialhjælp og ydelser bør kun tilkomme de oprigtigt svageste i samfundet, hvilket også kræver en ny definition af, hvad det vil sige at være svag. Folk ude på arbejdsmarkedet med mellemindtægter eller derover kan ikke kategoriseres som svage og bør i princippet ikke modtage sociale ydelser, såfremt de kan bruge af penge af eget råderum eller fra evt. familie.

Udenlandske statsborgere, som kommer til Danmark uden at have bidraget betragteligt med noget til det danske system, må ikke modtage nogen sociale ydelser – dette er overordnet for alle udenlandske statsborgere.

I Nye Borgerliges Ungdom ønsker vi:

  • En klar ændring i velfærdsstatens system, så den kun kommer dem til hjælp, der virkelig ikke har kræfter eller ressourcer til at yde en arbejdsindsats. Universelle ydelser, som boligstøtte, børne- og ungeydelse, efterløn, ældrecheck og SU til studerende af forældre med gode indtægter skal hhv. afskaffes (se nedenstående punkt om SU), hvorimod overførselsindkomster skal rettes mod dem, der virkelig har brug for dem. Det skal ordentligt dokumenteres, at man ikke er i stand til at arbejde. Ved arbejdsløshed, se punkt nedenfor.
  • For at lette bureaukratiet og komme den universelle velfærdsstats misforståede lighed til livs skal sociale ydelser på ingen måde beskattes, tværtimod kan ydelserne evt. sættes ned som besparelse. Se evt. vores skattepolitik.

Arbejdsløshedspolitik

Vi mener i Nye Borgerliges Ungdom, at arbejde er en bærende søjle i vores kultur. Høj som lav skal bidrage, betale sin skat og sørge for at opretholde det Danmark, vi kender og elsker. I den forbindelse finder vi det stærkt problematisk i vi (pr. d. 31 oktober 2016) har 111.200 ledige i Danmark.

Det skal ikke forstås sådan, at Nye Borgerliges Ungdom ikke anerkender, at et menneske kan komme ud i problemer, hvor et arbejde simpelthen ikke er en mulighed. Det kan være, hvis man hjemvender som veteran og har problemer, det kan skyldes vold i hjemmet, sygdom og meget andet. Vi mener dog, at disse værdigt trængende ikke behandles korrekt og med respekt af vores system, da mængden af arbejdsløse – der burde have været i arbejde – stiger.

Vi mener i Nye Borgerliges Ungdom, at en bedre screeningsproces må være nøglen til at vurdere, hvorvidt der er tale om en person der vitterligt ikke kan arbejde, eller om der er tale om en person, som er for kræsen, for uuddannet eller måske bare geografisk udfordret i henhold til jobsøgningsprocessen.

Ligeledes mener vi, at det konstante pres på vores veteraner, de psykisk ustabile og de syge, ikke kan fortsætte. Vi værdsætter i stor grad vores velfærdsstat, men hvis den skal bestå må der ske reformer i forhold til, hvem der er modtagere af skattekronerne.

Denne mangel på information lammer enhver beslutning, og reducerer debatten til underbestemte gisninger. Vi mener derfor at første skridt på vejen til et stærkere samfund må være at indføre en bedre og mere dybdegående vurdering af den konkrete modtagers tilstand, evner og svagheder.