Uddannelsespolitik

Den danske folkeskole har i årtier befundet sig på en katastrofal kurs, hvor det kvalitetsmæssige læringsniveau på ingen måde er i overensstemmelse med, hvad man bør kunne forvente i et af verdens rigeste lande. Herudover oplever folkeskolen, blandt både elever og forældre, en degenererende respekt for lærere og ledere, mens et stigende antal forældre synes at være af den opfattelse, at skolen skal agere opdragelsesanstalt for deres børn. Der synes at herske en normløshed i folkeskolen, hvor det personlige ego er blevet skubbet foran den egentlige læring.

Det kan vi i Nye Borgerliges Ungdom på ingen måde acceptere. Folkeskolen er en af Danmarks absolut vigtigste kulturinstitutioner, og vi har et stort ansvar for at skabe en folkeskole, der er båret af kvalitet og respekt for den enkeltes læring.

Indlæring kræver både ordentlighed, disciplin og ro. Disse elementer, der oprindeligt ansås for værende fundamentet for tilegnelse af viden, er desværre blevet os stadigt fjernere.

Derfor skal folkeskolen fokusere på at skabe de rammer, der er nødvendige for en undervisning, hvor læreren ikke konstant skal skabe ro, og hvor eleverne føler en lyst til at tilegne sig viden i de respektive fag.

Derfor er det vigtigt at sende et stærkt signal til både elever og forældre – om, at der i folkeskolen stilles krav til, at man engagerer sig og tager sin undervisning seriøst.

I Nye Borgerliges Ungdom er meget optaget af et højt kvalitativt niveau. Vi er derfor tilhængere af niveaudeling, der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Herudover mener vi, at læreruddannelsen skal omlægges til en universitetsuddannelse, således at man sikrer et højt fagligt niveau i den danske folkeskole.

Karakterkrav

Nye Borgerliges Ungdom er tilhængere af karakterkrav på gymnasiet. Karakterkrav er med til at sikre et højt fagligt niveau – og sørger samtidig for, at det er de elever, der har evnerne til at kunne gennemføre en universitetsuddannelse, som gymnasiet er trædesten til, der optages. Vi er derfor tilhængere af et karakterkrav på 7 i gymnasiet. Gymnasiet er som beskrevet en trædesten til universitetet, og det giver naturligvis ikke mening her at optage elever, der statistisk ender med at droppe ud eller ikke at kunne bruge deres studenterbevis videre i livet. Som det fremgår af uddannelsesministeriets hjemmeside gives karakteren 4 for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. Vi må da som minimum kunne stille et krav, der hedder, at man er i stand til at opfylde fagets mål – endda med en hel del mangler. Derfor var et karakterkrav på 7 naturligvis ønskværdigt.

Inklusion

Inklusion i den danske folkeskole skal hverken være et politisk prestigeprojekt eller en spareøvelse. Elever skal kun inkluderes i den almene folkeskole, såfremt det vurderes, at dette er til gavn for den pågældende elev – og at denne elev vil kunne indgå i en klassesammenhæng, hvor det ikke er på bekostning af klassekameraters undervisning, at eleven inkluderes.

I Nye Borgerliges Ungdom vi ikke, at man kan udsige et konkret tal for, hvor stor en andel af elever, der skal inkluderes. Inklusion skal naturligvis kun benyttes, hvor det giver mening.

Derfor mener vi, at elever kun skal inkluderes, hvis der foreligger en ekspertmæssig vurdering, der opfordrer til inklusion af pågældende elev samt at specialskolerne skal styrkes for de elever, der har behov.

SU

Nye Borgerliges Ungdom går ind for at omlægge SU’en til et lånebaseret system, således at man udelukkende låner det beløb, som man selv vurderer, at man har brug for under den periode, hvor man studerer. Lånet gives til en statsgaranteret lav rente (inflationsrente), og det skal samtidig sikres, at du som studerende må arbejde så meget ved siden af studiet, som du har lyst til. Omlægningen skal desuden knyttes sammen med en lavere skatteprocent, så der er mulighed for at tilbagebetale lånet, når du kommer ud på arbejdsmarkedet igen. Vi skal give ansvaret tilbage til den enkelte studerende, så ingen hverken får for meget eller for lidt.

Revider uddannelsesloftet

Uddannelse er forudsætningen for et velfungerende samfund. Derfor er det naturligvis en dårlig idé at indføre et loft, der fjerner muligheden for at videreuddanne sig i en bestemt retning, hvis det er det, man har lyst til. Selvfølgelig bør der være et loft over, hvor mange uddannelser, man kan tage på statens regning, men det er ikke statens opgave at begrænse dine uddannelsesmuligheder, hvis du selv er villig til at betale.

Flere uddannelser i udkantsområderne

I Danmark har vi et stort problem med unge mennesker, der har svært ved at finde bolig i de større byer, når de skal studere. Samtidig oplever de mindre byer en affolkning, når mange unge mennesker fraflytter. Derfor er det oplagt at flytte flere uddannelsesinstitutioner ud i udkantsområderne. Det er ikke nødvendigt at bo i en storby, når man studerer, og det er i mange henseende uhensigtsmæssigt at placere universiteter og ungdomsuddannelser netop her.